| Kort introduktion til dette modul Folk i dag har adgang til et stort udvalg af informationsressourcer, lige fra online søgemaskiner og sociale medieplatforme til simple mailinglister og WhatsApp-grupper. Men den overflod af information, der er tilgængelig, kan gøre det udfordrende at håndtere. Desværre er der med stigningen i informationsmængden og -kilderne også sket en stigning i udbredelsen af falske nyheder og konspirationsteorier. Vores sociale påvirkninger spiller en væsentlig rolle for, hvordan vi vælger at modtage information. Folk søger information om, hvad deres jævnaldrende mener og gør, for at undgå social udstødelse eller bare for at føle sig som en del af en gruppe. Som et resultat har folk en tendens til at opdage nyheder fra deres venners opslag på sociale medieplatforme. Da unge mennesker bruger de fleste af deres oplysninger fra sociale medier, er dette omdømmeaspekt blevet et afgørende element i informationsindsamlingsprocessen blandt de forskellige tilgængelige sociale medieplatforme. En informationsboble opstår, når folk primært eller udelukkende indtager information fra den samme type kilder eller med den samme type dagsorden eller politiske synspunkt. Konsekvenserne af informationsbobler kan være betydelige. De kan føre til en polariseret og fragmenteret debat, hvor folk er mindre tilbøjelige til at engagere sig med dem, der har andre synspunkter, og hvor sociale og politiske skel forstærkes. De kan også underminere offentlighedens tillid til institutioner som medierne, og i nogle tilfælde kan de endda have konsekvenser i den virkelige verden, som f.eks. spredning af misinformation eller forværring af sociale og politiske konflikter. Nedenfor finder du en liste over træningsaktiviteter, du kan gennemføre med din klasse/unge med det formål at opnå viden og færdigheder, der beskæftiger sig med forskellige aspekter relateret til konspirationsteorier. |
 |
Hvad er en "konspirationsteori"?
Informationsboblen
Hvorfor tror vi på konspirationsteorier?
Faktatjek
Hvad er kritisk tænkning?
Hvordan kommer man op af kaninhullet?
Beskrivelse af aktiviteten
2. De diskuterer resultaterne, om de er forskellige eller kommer i samme rækkefølge, og bliver bedt om at tænke på tidligere søgninger eller generelle overbevisninger, der kan have ført til deres specifikke resultater. Hvis der dukker annoncer op, skal de også vurdere, hvad de er, og hvorfor de dukker op på deres skærm (f.eks. demografiske træk, trossystemer, grupper, de har tilsluttet sig online osv.)
3. Efterfølgende visualiserer de digitalt eller på papir de stier, de har opdaget: fra overbevisninger, karakteristika eller tilhørsforhold til annoncer, derfra til nyheder og derfra til den potentielle dannelse af en ekstrem overbevisning og gruppen eller relaterede overbevisninger.
30 minutter.
